Du eller dine pårørende skal selv sørge for transporten til tandklinikken. Hvis det er muligt, anbefaler vi at du får pårørende til at køre dig. Ellers henviser vi til at du benytter Flextur.
Har behov for ledsagelse fra chaufføren til klinikken og er du gangbesværet eller meget svagtseende, kan du blive visiteret til Handicapkørsel, som du kan benytte, når du skal i tandklinikken. Du kan få hjælp til at blive visiteret til Handicapkørsel ved at kontakte Kørselskontoret på tlf. 79947010. Husk at oplyse at ordningen skal benyttes til omsorgstandpleje.
Hvis du benytter flextur eller handicapkørsel, og ikke selv kan bestille kørslen og betale chaufføren kontant eller med kort, er det nødvendigt, at du er tilmeldt flextrafik med faktura, hvor betalingen opkræves direkte fra Sydtrafik. Ellers kan personale fra Varde ikke hjælpe dig med bestillingen. Du kan kontakte Sydtrafik på 76608608 for nærmere info om Flextrafik med faktura.