Unge 16-21 år i privat praksis

16-21-årige kan vælge mellem at modtage det gratis kommunale tandplejetilbud på kommunale klinikker, eller hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg.

Woman in dental clinic

Unge 16-21 år i privat praksis

Hvis du vælger en privatpraktiserende tandlæge, skal du først ringe eller maile til Varde Tandpleje om dit valg. Derefter kan vi overføre dine journaloplysninger til din nye tandlæge. Først når dette er i orden, kan du benytte dig af din nye tandlæge.

Hvis du ønsker at modtage tandplejetilbuddet i privat praksis, skal du give Varde Tandpleje besked om, hvilken tandlæge du ønsker, før du starter. Varde Tandpleje indgår derefter forældrekontrakt (16-17-årig)/ kontrakt med dig (18-21-årig) om fritvalg, samt en kontrakt med den privatpraktiserende tandlæge om varetagelse af tandplejetilbuddet for dig. Hvis du fraflytter Varde kommune, bortfalder begge kontrakter automatisk.

Er du i gang med tandregulering, kan valgmuligheden ikke benyttes, da igangværende behandlinger skal færdiggøres der, hvor de er påbegyndt – det gælder også for den afsluttende tandreguleringsbehandling (retentionsbehandling).

Frit valg – klinik 4

Tilskud og egenbetaling

Varde Kommune yder tilskud på 100 % af udgifterne. Der kan blive tale om yderligere egenbetaling, såfremt du vælger en privatpraktiserende tandlæge, hvis priser er dyrere end det, som Varde kommune accepterer.

Priseksempler:  

Eksempel på operativ fjernelse af visdomstand:

Pris hos praktiserende tandlæge 2.500 kr.

Udgift i Varde kommunale tandpleje 1.525 kr. 

Kommunalt tilskud: 100 % af 1.525 kr. = 1.525 kr.

Egenbetaling: 2.500 – 1.525 kr. = 975 kr.

Eksempel på plastfyldning tre flader i stor kindtand:

Pris hos praktiserende tandlæge 1.700 kr.

Udgift i Varde kommunale tandpleje 845 kr.

Kommunalt tilskud: 100 % af 845 kr. = 845 kr.

Egenbetaling: 1.700 – 845 kr. = 855 kr.

Eksempel på udgift til tandregulering hos praktiserende specialtandlæge:

Pris hos praktiserende specialtandlæge: 43.000 kr.

Udgift i Varde kommunale tandplejes afd. for tandregulering (altid en konkret individuel vurdering): 26.000 kr.

Kommunalt tilskud: 100 % af 26.000 kr. = 26.000 kr.

Egenbetaling: 43.000 – 26.000 kr. = 17.000 kr.

 I kan se Varde kommunes aktuelle tilskudsbeløb på vores hjemmeside på: Information private leverandører – Tandplejen (vardekommune.dk)

Særlig behandlinger skal forhåndsgodkendes

Tandregulering samt andre særligt kostbare behandlinger, der udføres i privat tandlægepraksis og hvor der ikke er aftalt faste priser, må først iværksættes, når kommunen har godkendt behandlingstilbuddet fra den privat praktiserende tandlæge.

De ydelser i privat tandlægepraksis, der ikke kræver forhåndsgodkendelse af Varde Kommune, er ydelserne med fast pris i Børne- og Ungdomstandplejeoverenskomsten (BUT) og nødvendig visitation vedr. tandregulering hos specialtandlæge i ortodonti.

Inden du fylder 22 år, skal du vælge en privatpraktiserende tandlæge. Du kan enten ringe eller maile til os og fortælle, hvilken tandlæge du vælger. Derefter kan vi overføre dine journaloplysninger til din nye tandlæge. Det kan spare dig for mange penge i voksentandplejen, så det er meget vigtigt, at du giver os besked om, hvor du vil fortsætte dine regelmæssige tandlægebesøg.

Omsorgstandpleje – gebis